Profil

Jacque Lauritsen (f. 1958) er medlem af Dansk Skuespillerforbund og har siden 1992 arbejdet som professionel scenekunstner.

Teater

På teatret har han spillet alt fra Shakespeare over fransk cabarèt til moderne dramatik i roller som Baudelaire, Caligula, Malvolio og Sherlock Holmes! Han har arbejdet med instruktører som Simon Boberg, Mogens Pedersen og Jens August Wille og på teatre som Kaleidoskop, Svalegangen og Teatret ved Sorte Hest. Se mere her.

Film og TV

På film og TV har opgaverne bl.a. omfattet Ole Christian Madsens ”Flammen og Citronen”, TV-serier som ”Livvagterne” og Per Fly’s ”Forestillinger” samt dubbing på tegnefilmen ”Find Nemo”. Se mere her.

Iscenesættelser

Sideløbende hermed har Jacque Lauritsen arbejdet som instruktør, og blandt hans iscenesættelser kan nævnes musicalen ”Cabaret”, Bertolt Brechts ”Det gode menneske fra Sezuan” og Shakespeares ”Othello”. Se mere her.

Undervisning

Endvidere underviser han som dramalærer på musik- og teaterskoler med moduler i improvisation, sangfortolkning, Shakespeare m.m. Se mere her.
Jacque Lauritsen